Logbog
Ved overdrevet findes der en logbog, som vi skal skrive i når vi har været der og i særlig grad, hvis der har været problemer. Disse oplysninger kan også skrives her, men denne side er ikke på samme måde så 'forpligtende'.
Jeg forestiller mig at logbogen her vil indeholde korte fortællinger fra overdrevs-livet.
2011
Uge 20: Nye erfaringer
Søndag den 15. maj blev de fire første stude lukket ud. Inden da havde de været ca. fire uger på græs hos Gurli og Erling, så de gik ganske roligt og en anelse nysgerrige ud.
Mandag skulle jeg gøre mig de første erfaringer udi kopasning. 1. Det kan godt tage noget tid at lokalisere dem. 2. Man skal ikke ærgre sig over at man bliver nødt til at finde en fjern låge for at komme ind, for de er nysgerrige nok til at følge efter. 3. Selvom de bevæger sig langsomt, forcerer de hurtigt de stejle skrænter på overdrevet. 4. Græsstrå kan fint bruges til at undersøge om der er strøm i hegnet.
Jeg fandt flere gode hindbær- og brombærkrat på overdrevet, men efter at have set køerne tygge bøgekviste i sig, tør jeg ikke længere håbe på at der er bær senere på sæsonen.
Tirsdag gjorde børnene nye erfaringer: 1. I modvind skal man ikke stå for tæt på en ko der tisser. 2. Faldlågerne virker ikke - jeg har ringet til kommunen. 3. Løsgående hunde vil køerne gerne 'snakke' med (ejeren havde heldigvis selv forståelse for at det nok skulle begrænses...).
Alle dage har køerne været der og de så tilpas årvågne og nysgerrige ud. Ørerne strittede, ryggene så fine ud og de havde våde snuder (også når det regnede...), men ikke alle dage har jeg kunnet finde dem. En dag brugte jeg 1½ time uden at finde dem og måtte tilbage og have hjælp til at finde dem... ak ja, det er ikke nemt når man er vaskeægte bybo og desuden skal lære det nye område at kende!
En kogræsserhilsen fra Maja, Adonisvej 34.
Uge 21: Et mål for gåturene
Jeg har været ’kopasser’ for vores - nu 8 – græssende stude i den forgangne uge 21 – og jeg har nydt mine ture til overdrevet, som gerne er foregået om aftenen. Efter en dag med mange praktiske gøremål og forventninger, har det været en lise for sjælen at komme ned til køerne på det skønne areal. Jeg er sådan én, der skal tvinges af sted, når jeg først er kommet ind om aftenen, så det har været fint at have et mål for gåturene.
Da det har været lidt vådt på det sidste, har jeg nogle gange måttet trampe en del rundt for at finde køerne, der selvfølgelig finder ly for regnen. Sidste gang var i aftes - søndag – hvor jeg ikke kunne finde dem nogen steder. Jeg må have set ret mærkelig ud – frem og tilbage gik jeg i regn og blæst for at finde de dyr – på det åbne areal over mod Himmelpind – og den anden vej mod ’gamle’ Uhrhøj. Jeg var ved at blive lidt desperat, men fandt dem heldigvis! Til information for I andre, så gemmer de sig midt på arealet ned mod skoven mellem træerne :-)
God fornøjelse med turene!
Kogræsser-hilsner
Charlotte, Adonisvej 44